Bagt jomfruhummer med urtesmør og grillet citron

Der skal en del jomfruhummere til, hvis de skal spises som hovedret, men mindre kan gøre det, hvis man griller dem til en forret.

En varm sommeraften skal de naturligvis grilles under åben himmel og over rigtig ild.

I så fald skal de lægges i store alubakker, som man forsyner med små huller

Kategorier:
|||

Del med dem du holder af:

Ingredienser

1 kg flotte jomfruhummere
1 pakke smør
1 dusk persille
1 dusk dild
3 usprøjtede citroner
1 fed hvidløg
Godt med brød

Fremgangsmåde

Med en stor, skarp kniv flækkes jomfruhummerne på langs, og tarmen fjernes.

Lad smørret blive blødt uden at lade det smelte, og hak krydderurterne. Riv citronskal og hvidlog ned i smørret. Tilsæt krydderurterne, og pisk smørret helt hvidt og luftigt. Stil det herefter på køl i en lufttæt beholder. Fordel de flækkede jomfruhummere på en bageplade, og giv hver hale en klat urtesmør.

Bag hummerne under grill i ovnen i 3 minutter, eller til halerne lige er blevet hvide. Giv dem ikke for meget, hellere for lidt, eftervarmen skal nok tilberede dem færdige.

Imens grilles citronen på en knaldvarm pande.

Server jomfruhummerne varme med godt brød til, mere urtesmør on the side og grillet citron til at presse ud over herlighederne.

Lad os være pennevenner....