Gorms æbleskiver med ekstra julefyld af æble-/marcipanremonce

I min familie har vi de sidste år puttet fyld i vores æbleskiver. Alt muligt! Sveske kompot, bløde oste, bær og i dette tilfælde en æble-/marcipanremonce. Faktisk er det så småt blevet en tradition, at én æbleskive bliver fyldt med stærk sennep, og den, som får den, skylder flødeboller.

Del med dem du holder af:

Facebook
Email
Print

Ingredienser

100 g smør
2 dl kærnemælk
2 dl mælk
1 dl julebryg
600 g hvedemel
50 g sukker
6 æg
15 g gær
1 tsk. vaniljesukker
1/2 tsk. bagepulver
Nok smør til stegning
(eller neutral olie)

FYLD
400 g æbler
50 g sukker
100 g marcipan
(Se evt. opskrift på Louisa Lorangs hjemmelavede)

Fremgangsmåde

Smørret smeltes i mælken.
Resten af ingredienserne røres sammen til en glat og jævn dej, som skal hvile i 30 min.
Pas på med at hælde den varme/lune mælk direkte over gæren.
Tip: Rør gæren med lidt af sukkeret så den bliver flydende. Så fordeles den optimalt i dejen.
Lav fyldet mens dejen hviler/hæver. Dejen skal begynde at boble.
Skær æbler i tern og kog dem sammen med sukker, og evt. kanel og vaniliesukker.
Kog stort set al væde væk og blend æblerne .
Vend æblerne med marcipan.
Bag nu æbleskiverne.
Inden de vendes puttes en lille tsk fyld i og en my ekstra dej ovenpå denne.
Vend og bag færdig.
Drys med flormelis.

lad os være pennevenner

vi lover ikke at skrive for meget, og kun om alt det sjove

GORMS ER LUKKET.

Vi har lukket dørene til vores restauranter og pizzabarer. Døre til et livsprojekt. Til en familie og en holdånd, som lever og ånder for at skabe gode oplevelser.

Vi har oplevet både op- og nedture, bygget venskaber og skabt arbejdspladser gennem snart 15 år. Men de seneste tre år har været nogle af de mest udfordrende og hårdeste i vores tid i branchen, og kulminerer nu da selskabet bag GORMS er gået konkurs.

Vi står tilbage med dyb ydmyghed og taknemmelighed overfor alle jer, som har bidraget og støttet os igennem årene.

TAK for hvert et besøg. Hver en støtte og tillid gennem tiden.

Kærlig hilsen
Gorms-familien.

Læs den fulde historie her

Har du konkrete spørgsmål, kan du skrive til info@wearegorms.dk (her modtages en mail om kontakt til kurator)