0
0
Subtotal: 0,00 kr.
Ingen produkter i kurven

Gorms æbleskiver med ekstra julefyld af æble-/marcipanremonce

I min familie har vi de sidste år puttet fyld i vores æbleskiver. Alt muligt! Sveske kompot, bløde oste, bær og i dette tilfælde en æble-/marcipanremonce. Faktisk er det så småt blevet en tradition, at én æbleskive bliver fyldt med stærk sennep, og den, som får den, skylder flødeboller.

Del med dem du holder af:

Facebook
Email
Print

Ingredienser

100 g smør
2 dl kærnemælk
2 dl mælk
1 dl julebryg
600 g hvedemel
50 g sukker
6 æg
15 g gær
1 tsk. vaniljesukker
1/2 tsk. bagepulver
Nok smør til stegning
(eller neutral olie)

FYLD
400 g æbler
50 g sukker
100 g marcipan
(Se evt. opskrift på Louisa Lorangs hjemmelavede)

Fremgangsmåde

Smørret smeltes i mælken.
Resten af ingredienserne røres sammen til en glat og jævn dej, som skal hvile i 30 min.
Pas på med at hælde den varme/lune mælk direkte over gæren.
Tip: Rør gæren med lidt af sukkeret så den bliver flydende. Så fordeles den optimalt i dejen.
Lav fyldet mens dejen hviler/hæver. Dejen skal begynde at boble.
Skær æbler i tern og kog dem sammen med sukker, og evt. kanel og vaniliesukker.
Kog stort set al væde væk og blend æblerne .
Vend æblerne med marcipan.
Bag nu æbleskiverne.
Inden de vendes puttes en lille tsk fyld i og en my ekstra dej ovenpå denne.
Vend og bag færdig.
Drys med flormelis.

10% rabat på takeaway?

Download vores app nu, og få 10% rabat på takeaway - altid!