0
0
Subtotal: 0,00 kr.
No products in the cart.

Koldskål med jordbær, boghvedeknas og skovsyre

Tag ungerne i hånden, gå en tur i skoven, og led efter den fantastiske skovsyre. Med sin fine grønne smag er den virkelig prikken over i'et i denne sommerdessert. En god erstatning er jernurt eller mynte.

Koldskålen tilberedes med pisket cremefraiche 38 %, og nej, det er ikke det sundeste i verden, men det gør retten mere luftig og dessertagtig.

Boghvedekernerne erstatter de traditionelle kammerjunkere. Det er min tidligere kokkeelev Tine, der introducerede mig til herligheden. Hun har et barn med glutenallergi og bøvler også selv med det. Når man er tvunget til kreativitet og ikke vil gå pa kompromis med oplevelsen, så kan der komme rigtige gode ting ud af det. Tak Tine!

Share with your loved ones:

Facebook
Email
Print

Ingredients

BOGHVEDEKERNEKNAS
Lidt smør
Lidt sukker
1 håndfuld boghvedekerner

KOLDSKÅL
1 pasteuriseret æggeblomme
1 spsk sukker
1/2 stang vanilje
2 dl cremefraiche 38%
2 dl kærnemælk
1 bakke gode, søde, danske jordbær
1 håndfuld skovsyre

How to proceed

BOGHVEDEKERNEKNAS
Varm smør og sukker op på panden, og rist boghvedekernerne heri, til de er dejligt gyldne. Hæld dem ud pa bagepapir, og lad dem køle af.

KOLDSKÅL
Pisk æggeblommen helt hvid med lidt sukker og kornene fra en 1/2 stang vanilje.

Pisk så cremefraichen, til den har konsistens som flødeskum. Vend den piskede æggeblomme heri og derefter kærnemælken.

Skyl og flæk jordbærrene, og anret med “åkander” af friskplukket skovsyre og et drys knassende boghvedekerner

Så er der dømt dansk sommer!

10% rabat på takeaway?

Download vores app nu, og få 10% rabat på takeaway - altid!

10% off takeaway?

Download our app now and get 10% off takeaway - always!